Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid resten af livet. Det kan du nu opleve, når vi d. 10. maj 2026 holder Spejderdag, og inviterer alle med til spejderaktiviteter i gruppen.
Vi er i spejderhytten fra kl. 10:00 til 13:00. Vi tager selvfølgelig ikke hjem, hvis alle børnene (og voksne) har gang i en fed leg :-)
På Spejderdag har børn og deres voksne mulighed for at komme på besøg i spejdergruppen og se, høre og opleve, hvordan det er at være spejder. Der vil bla. være bål, hvor man kan lave et lækkert pandebrød, forskellige aktiviteter man kan prøve sammen med andre børn og ens familie. Man kan også tage en lækker picnic kurv med og nyde frokosten på spejdergrunden.
Spejderdagen bliver både bliver sjov, udfordrende og hyggelig. Når dagen er omme, har du helt sikkert lært noget nyt – og fået nye venner undervejs.
Tag tøj på efter vejret, for vi kommer til at være udenfor hele dagen.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til spejder.